Min gamle bibliotekarven fortalte mig for 15 år siden, at Bibliotekerne længe ikke har levet op til bibliotekslovens forskrifter om indkøb efter “alsidighedskravet”.

§ 2 i biblioteksloven siger:

Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.

I stedet for aktualitet indkøbes efter “FU” – forventet udlån. Stooore indkøb.

Forventet Udlån som strategi kan med mere end nogen rette siges at tale mere om bibliotekernes overlevelse kravet om kvalitet og aktualitet: Hvis folk kommer på bibliotekerne efter de seneste kioskbaskere og velanmeldte bøger, så KOMMER DE på bibliotekerne, og SÅ kan det være, at de låner noget andet med hjem…! Og er der ikke noget nyt og spændende omtalt i medierne at komme efter på biblioteket, kommer folk ikke.

Det er ingen hemmelighed, som sådan – biblioteksfilialer ses i dag som butikker, som “koncernen” kan lukke, hvis opbakningen i lokalbefolkningen vurderes at være for lille, eks. hvis lokalledelsens reklamebestræbelser på at få folk ind i biksen ikke har været store og dygtige nok. Forventet Udlån, ikke?

Der er aldrig blevet lavet en karensordning ift. nye udgivelser – at nye storsælgende titler kunne få lov til at “sælge af”, før de blev tilgængelige på bibliotekerne. Ud fra bibliotekslovens påkrav om tilgængeliggørelse er det dog stærkt positivt, at man lukker ikke-formuende ind i den aktuelle (bog)debat ved at tilbyde nye titler til udlån – men efter undertegnedes mening (og uvidenhed) har FU gjort læsere vant til, at tilgængeliggørelse samtidig med udgivelse nærmest er direkte afhængig af, om 1. en bog er blevet anmeldt, 2. forfatteren er kendt og populær.

Jeg siger det igen: Tilgængeliggørelse efter Forventet Udlån på bibliotekerne sker for at få folk ind ad dørene til de andre bøger – lokkemaden er primært aktuelle anmeldte titler og kendte forfattere.

Den onde cirkel er snart fuldbragt, fodskuddet et uendeligt loop:

1. Indkøbsforvaltningen regner med, at bredt læsende selv finder ønskede titler, eks. lyrik
2. der indkøbes store mængder aktuelt omtalte titler for at få lånere til andre bøger
3. indkøbsmidlerne bliver til betaling for lokkemad til “biblioteksidealet”
4. biblioteket bliver et serviceorgan for nye titler, ikke et boglager
5. bibliotekarer (som er en universitetsuddannelse i dag) bliver mere til databaseryttere
6. bibliotekarens rolle som læsende inspirator undermineres
7. der bliver færre bøger i systemet at lave bogudstillinger af
8. visse titler nægtes udstilling på bibliotekerne
9. sigtet bliver i stigende grad til læsekampagne for børn og unge
10. låneinspiration flytter væk fra bibliotekarerne og nabobøger på hylderne, og ind på bibliotek.dk’s automatiske “andre, som lånte denne bog, lånte også disse…“
11. manglen på bøger i systemet skaber tomme biblioteker og dermed manglende naboboginspiration
12. alle henvises til selv at finde bøgerne på bibliotek.dk i direkte konkurrence med andre medietilbud
13. tomme bibliotekshylder og henvisninger til selv at finde bøgerne på bibliotek.dk får folk til at blive væk
14. lånere i alle aldre afkræves sikker vilje til lån for at få det digitale lånesystem til at arbejde FOR sig
15. menneske- og bogtomme filialer er nemme at lukke for politikere
16. mange filialer forsøger at bevare ideen om et lokal-samlingspunkt ved at blive til caféer og medborgerhuse
17. tab af lokalbiblioteker fjerner visse borgeres lånemuligheder
18. tab af lokalbiblioteker øger interessespredningen (at en hjemadresse ikke er lig lokalsamværd og fælles værdier), hvilket fraktionerer lokalsamfundene
19. tab af lokalbiblioteker truer læseincitamentet
20. tab af læseincitament skaber endnu større fokus på FU på de tiloversværende filialer, der for alt i verden skal have lånere ind ad dørene for at berettige bibliotekets overlevelse
21. tab af unge læsere bliver til selvstændig problematisering, der kalder på egne budgetter
22. bibliotekarer reagerer på læsertabet blandt unge med at forfordele den voksne lidet anmeldte litteratur: den indkøbes til systemets “interurbane lånesamarbejde”, der muliggør udveksling af bøger nationalt, men indkøbsfokus lægges på “den nødvendige litteratur”, som er defineret af læsestatistik, og på… forventet udlån af bestemte nye titler og kendte forfattere
23. bibliotekarer beskæftiger sig ikke med litteratur, med indhold, andet end af egne læsepræferencer og tid til lånerne
24. biblioteker regnes som en slags “kulturforretninger”, der betydningsmæssigt skal “løbe rundt”
25. tomme hylder i pressen betyder noget helt andet end tomme hylder for inkarnerede lånere, men pressen rapporterer for det meste kun med konkrete statistikker – ikke med udlånshistorien og med idealer
26. der er intet krav om tilgængelighed på eReolen ift titler, der alene udkommer på små forlag, på upopulære forlag, hos selvudgivere, som ikke er offentligt anmeldt eller lektørlæst
27. biblioteksindkøb er og bliver et udsnit af udgivelser, der handler om at holde folk læsende – men alt ovenstående fremmer anvendelsen af FU
28. bibliotekerne er nødt til at overlade ansvaret for at læse bredt til mennesker, der allerede læser bredt.

Hvordan ser et samfund ud, hvis bibliotekerne ikke længere findes – hvad sker der med litteraturen, med forfattere og med læseevnen, med forståelsesevnen, med samfundssindet, med international bevågenhed?

Forventet Udlån viser et oplysnings-system, der taber terræn til nem, digitaliseret adgang til fortælling og fakta. Så længe vi endnu har seriøst udforskende forfattere af samfundsdebatterende fiktion, bevidsthedsudforskende poesi og faktatjekkende og tankevækkende information, hvilket vi kun har så længe det giver mening for folk at købe, låne og læse, findes bøgerne. Men straks adgangen til dem alene sker ved personligt køb, og anmeldelser kun finder sted under særlige omstændigheder, er selve det forum, hvori bøgernes faktiske nytte kan lokaliseres i, stærkt begrænset.

Som Eva Gro Andersen for nyligt skrev i et debatindlæg, vil kapitalismen afgøre vore læsevaner, og dermed bestemme forfatternes betydning på vores kultur.