Kreativ adgang

1 Du er dig selv, altid. Undlad at identificere dig med en rolle, f.eks. at du er digter. Skriver du digte, skriver du digte. Udgiver du dine digte, udgiver du digte. Du gør så mange ting hver dag. Alt du gør, er hvad du er. Gør, hvad du vil.

2. Vær konsistent, hvis du vil gøre en karriere af noget. Eks. af at skrive digte: Skriv 10.000 digte. Eller noveller – skriv 1000 noveller.

3. Skriv noter. Notér, hvad du finder interessant, spændende, sjovt, udfordrende i løbet af dagen – udvekslinger, observationer, meninger, holdninger, karakterer, sprogsammenstød, tilstande,

4. Notér alt. Intet er forkert at føle og tænke og mene. Ingen idéer er dårlige. Undlad at censurere dig selv.

5. Søg et format at offentliggøre i – tidsskrifter, aviser, bøger, chapbooks, pamfletter, vlog, blog, podcast, scene+musik, SoMe, Insta-fotos, efterladt poesi, dead-drops, sendt til fremmede, sendt til firmaer og organisationer og specialmagasiner (der ellers aldrig trykker digte), begræns dig ikke.