Findes fysiske genstande som ikke er varer?

-

Jeg har bidraget med digte til denne fine antologi, der er udgivet i Nepal. 

Desværre får jeg ikke lov at bladre i den og læse alle de andre digte. Mit eksemplar som forlaget har sendt fra Kathmandu, er nemlig blevet tilbageholdt i tolden og PostNord beder om at se kvittering på “mit køb”. 

Jeg har skrevet og forklaret, at dette ikke er en vare, at jeg ikke har foretaget noget køb, at det er min egen bog, som jeg er medforfatter på og sendt dem kopier af mails med invitation til at bidrage til antologien og den mail, hvor redaktøren skriver at sagen nu er sendt til alle digterne. 

Til det svarer Postnord, at jeg skal sende ordrebekræftelse eller faktura. Tydeligvis har ingen faktisk læst min mail. 

Når Postnord så samtidig vælger at give mig besked i et fysisk brev, som de putter i min postkasse fem dage efter den dato de har skrevet på brevet, sætter en tidsfrist på 10 dage før de returnerer min bog til Nepal fra datoen på papiret – ikke datoen de giver mig brevet – uanset om vi er i “dialog” som de kalder det om sagen,  ikke har sendt noget indbetalingslink til det beløb de nu synes de vil have og tilmed tager to hverdage om at svare, når jeg skriver til dem. Ja så er der ikke meget der tyder på, at de har planer om at udføre opgaven: at aflevere bogen fra forlaget til mig. 

Jeg opfatter det som tyveri. Denne bog er ikke en vare, men der findes ingen plads i systemet til genstande som ikke er varer. 

 

Cindy Lynn Brown

#capitalismsucks 

Se mere om Madness antologien

 

 

Leave a Reply