I 2006 bad en engelsklærer på en amerikansk high school eleverne om at skrive til en berømt forfatter og bede om råd. Kurt Vonnegut (1922-2007) var den eneste, der svarede – og her er hans storslåede svar:
“Kære Xavier High School, frk. Lockwood og d’herrer Perin, McFeely, Batten, Maurer og Congiusta:
Mange tak for jeres venlige breve. I ved virkelig, hvordan man glæder en virkelig gammel gut (84) i hans sensommerår. Jeg optræder ikke offentligt længere, fordi der stor set ikke længere er forskel på mig og en iguana.
Hvad jeg har at sige til jer varer ydermere ikke længe: Opøv en hvilken som helst kunstform, musik, sang, dans, skuespil, tegning, maleri, skulptur, poesi, skønlitteratur, essays, reportager, uanset hvor godt eller dårligt det bliver, ikke for penge og berømmelse, men for oplevelsen af at blive til, for at opdage, hvad der er indeni jer, for at få sjælen til at vokse.
Helt seriøst! Jeg mener det, begynd med det samme, og lad kunst blive del af jeres liv på resten af turen. Tegn et sjovt eller pænt billede af frk. Lockwood og forær hende det. Dans hele vejen hjem efter skole, og syng i badet og alt det andet. Tegn et ansigt i kartoffelmosen. Forestil jer at være grev Dracula.
Her er en opgave til i aften, og jeg håber, at frk. Lockwood dumper jer, hvis I ikke udfører den: Skriv en seks-linjers digt om hvad som helst, men lad det rime. Tennis bliver aldrig ordentligt ud et net. Gør det så godt, som I overhovedet kan. Men fortæl ikke nogen, hvad I laver. Vis eller reciter det ikke for nogen, heller ikke jeres kæreste, forældre eller hvem som helst, eller frk. Lockwood. Okay?
Riv det i bitte små stykker og smid det i affaldsspande, der står langt fra hinanden. I vil opdage, at I allerede er blevet storslået belønnede for jeres digt. I har oplevet at blive til, lært meget mere om, hvad der er indeni jer, og I har fået jeres sjæl til at vokse.
Gud velsigne jer alle!
Kurt Vonnegut”
