»Kære alle, hvoraf de fleste nok primært er her, fordi de godt kan lide at kigge på et bål, og kun sekundært for at høre en ti minutter lang båltale fra en person, de ikke ved hvem er.
Til det kan jeg sige, at jeg heller ikke helt selv ved, hvem jeg er, men at jeg ved, at jeg hedder Anna, bortset fra de gange hvor jeg hedder Veronika Katinka, det er mit alterego, og det er dér, hvor det bliver lidt forvirrende for mig. Men i dag hedder jeg bare Anna, så lad os starte med det. At jeg hedder Anna, og at jeg er meget nervøs, selvom jeg læste retorik på universitetet i to år og derfor burde vide et og andet om at holde en båltale.
For eksempel har jeg lært af gode, gamle Obama, at det er godt lige at kommentere på noget i situationen, så det virker, som om man er til stede i situationen og ikke bare lirer noget af, man har forberedt forud for situationen, så det vil jeg selvfølgelig også gøre: Jeg synes, det er super fedt, det ikke regner her i aften. Det skal nok gøre det markant nemmere at tænde det der bål ude på havet, som vi alle sammen venter på. Så det er rigtigt dejligt.
Jeg har ikke de store minder forbundet med Sankt Hans-aften, hvilket jo gør mig til en oplagt taler på en Sankt Hans-aften. Jeg kan faktisk kun huske Sankt Hans-aften sidste år, men det er nok, fordi jeg blev indlagt på den lukkede på Sankt Hans-aften sidste år.
