Når man studerer omslaget af “Kulturbarometeret”, kunne man få den opfattelse, at kultur er lig den form for fællesarrangementer, man selv engang nikkede skaller til og såede senere tiders høreskader under.
Det er dog ikke tilfældet. Som lyrikfan skal bare huske på størrelsen af de fleste kulturarrangementer, der alene handler om litteratur og digtning, og så se på de tilsvarende søjlediagrammer. Eks. “kulturoplevelser med under 100 deltagere”.
Man kan dog ikke være helt sikker – men i min optik er statistikken, dvs. visse af spørgsmålene, en smule vildledende. Hvem tjener eks. svaret “har aldrig brugt”, hvis de andre spørgsmål handler om, hvor vidt frekvensen af brug har forandret sig og hvor meget?! Deltagelse i små arrangementer er jo 100% og det er deltagerne i små arrangementer, der spørges om ændret deltagemønster.
Ok, måske kan det være statistisk interessant, at 18% af ca 1050 adspurgte ikke går til “intime” arrangementer, men stort set ALLE deltager i kulturelle tilbud, hvis de bare går en tur og lige tænker efter. Tilladelse til at spille på gade og vej er bl.a. at regne som et kulturelt tilbud. Stopper folk så sjældnere op for at lytte?
1050 adspurgte er i øvrigt ikke mange til nogen bred statistisk signifikans i mine øjne, når vi taler om det meget varierede, totale kulturudbud i Danmark, og opdelinger i deltageromfang forekommer også at være en arbitrær opdeling – sportsarrangementer har ofte mange deltagere, mens aftenskoleforelæsninger har meget få. Og hvad siger dét om noget? Er det frygten, vi hér måler på? Hvor meget tættere er man på andre til arrangementer med 10.000 vs. arrangementer med 20?
“Desuden findes der en relativt stor andel borgere, som angiver, at de ikke benytter sig af disse størrelser kulturoplevelser (28 % for kulturoplevelser med 5000+ deltagere, 21 % for 1000-5000 deltagere, 11 % for 100-1000 deltagere og 18 % for under 100 deltagere).”
Men folk svarer jo kun, fordi spørgsmålet stilles…!
Rapporten viser, at økonomien ift. kulturdeltagelse spiller en større rolle i dag end for blot nogle få år siden. Og at spørgerne angiveligt kun regner den betalte kultur som værdig til statistik:
“Bruger du professionel kunst og kultur mere eller mindre i dag, end du gjorde før coronapandemien (dvs. op til marts 2020)?”
Men læs selv videre – rapporten er nemt overskuelig, 9 sider, store typer, flot layout, nemt forståelig i sin grundproblematik – “forbruget af professionel kultur siden Corona” – og måske et meget godt slag på tasken over, hvordan vi som folk har det med at være sammen med andre.
Det svarer dog bare ikke på, HVAD vi har lært af ikke at måtte være sammen med andre under nedlukningerne. Ud over at holde os væk.
—
INFO: Kulturbarometeret er en række målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed i forhold til at opleve professionelle, publikumsrettede kulturaktiviteter. Femte måling i sæson 2022-23 Dataindsamlingen for denne femte måling i sæson 2022-23 blev gennemført i tidsrummet 25.-31.5.2023 af Epinion på vegne af Applaus. Der blev i alt indsamlet 1.028 besvarelser. Dataindsamlingen blev foretaget efter nationalt repræsentative kvoter på parametrene køn, alder, region og børnefamilie. For at korrigere for mindre unøjagtigheder i den endelige stikprøve i forhold til den nationale repræsentativitet er data vægtet. Vægtningen sker ved, at hver besvarelse inden for en gruppe vægtes med forholdet mellem gruppens andel af befolkningen og gruppens andel af stikprøven.
