Physical Address
304 North Cardinal St.
Dorchester Center, MA 02124
Efter 7 digtsamlinger på 9 år og med et forfatterskab, som flere kalder modigt og nødvendigt, “en lyrisk stemme for marginaliserede og handicappede”, modtog digteren Caspar Eric i dag Prins Henrik Poesi-prisen.
Hæderen består i en lille statuette i bronze lavet over en af Prins Henriks skulpturer, “Fabeldyr”, og en check på kr. 300.000 (med skatten betalt), som er støttet at Niels Aage Kjær, en af Danmarks milliadærer, der var bon-kammerat med Prinsen.
Under sin mestendels improviserede tale gentog Caspar Eric sit svar til sin mor, der sad i salen, som engang under en af hans mørke perioder havde spurgt: “Er du sikker på, at det er sundt for dig at skrive digte?”
“Ja, det er det, “sagde han. “Ikke fordi det at skrive er terapi, men det er nødvendigt at skrive.”
2022 gik prisen for første gang til digteren Klaus Høeck, og hvem den går til i 2024, hvor den efter sigende uddeles for sidste gang… det får vi at se om et år.
—
Caspar Eric og lydkunstneren, Randi Pontoppidan, der optrådte under ceremonien, fjoller for kameraerne.
og så var der flødeboller og bobler til alle