21 FORFATTERE FORTÆLLER
ET VIGTIGT BREV
(Forlaget Ravnerock 2023)
”Det er lige meget hvad jeg siger,
jeg finder aldrig ud af,
hvorfor man skriver, eller hvordan
man lader være med at skrive.”
”Problemet, året rundt er tusmørket.
Sommer som vinter”.
//Marguerite Duras
*
Mørket bryder frem
urets vedholdende slag
den lange stilhed
//Ole Bundgaard: Brev fra en efterladt
At modtage eller afsende breve med et indhold af betydning. Der er i begge tilfælde en afsender involveret. Det at skrive er ikke nødvendigvis bare noget man gør ud af den blå luft. Et budskab er på vej.
Efter den første gennemlæsning af bogen, står det klart for mig, at der er to digte i samlingen, der hver på sin måde beskriver et menneskes umiddelbare situation.
Ole Bundgaards digt har den styrke at det åbner ud til verden med sin afsluttende stillingtagen i brevets indhold. Der er tale om en digtsuite i 4 dele, der ved sin afslutning lukker sig om sin læser, som sidder tilbage i en mærkelig stilhed. Læsningen har flyttet læseren. Oplevelsen af digtets indhold rækker langt ud over bogens sider.
Den anden er Majbrit Hjelmsbos Kære far, et u-sendt brev, hvor længsel i en ventende tilstand, beskrives til læseren. Digtet munder ud i spørgsmålet
Hvordan slå bro over tid
fra fortid til nutid
i håb om forsoning
måske
et sted
i fremtiden?
*
Der er andre overraskende indlæg i antologien.
Udløbsdatoen af Henning Kirk, kom bag på mig og trak smilet frem:
”Jeg blev i korthed mindet om, at man som klinisk arbejdende læge har en udløbsdato”.
Slutningen gav mig mulighed for smil og latter.
Skal brændes ved min død af Arabella Neuhaus, er et stærkt indlæg, der virker autentisk – og er med til at sætte følelser på højkant.
Adressaten findes ikke af Benny Pedersen:
Kære T
Jeg skulle have skrevet til dig i tide. Nu kan mine ord ikke
længere nå dig.
Teksten er rammende. Den taler til mange mennesker.
*
Der er to tekster, ordet tekst forekommer i titlen, Antologi med tekster, er det ikke et levn fra en svunden tid; i mine ører lyder ordet tekst som en slags Carlsens klister, til stede i antologien, der umiddelbart kan opfattes som ikke hørende til i samlingen, men det skal ikke hindre, at de får ord med på vejen.
Virkeligheden er, hvis jeg må blive lidt privat, at jeg for år tilbage modtog breve på mange sider med et lignende indhold, i dette tilfælde om musik og musikudøvelse, som de to bidragydere så fornemt har gjort rede for i deres meget spændende essays. Der er tale om:
Mennesket er selve gåden af Jørn Henrik Olsen
Et stort essay om Dostojevskijs forfatterskab, formidlet med en sikker hånd. Tak for denne præstation.
”I deres livs gåde vender vort eget livs gåde sig som uudsigeligt og indtrængende blik tilbage til os selv.”
Brev XXXIII af Marie-Louise Svane
Der er tale om den berømte brevroman Farlige forbindelser fra 1782.
Læsere, der måske ikke lige er med, vil måske kunne genkalde sig oplevelsen af filmen med Glenn Close, John Malkovich, Michelle Pfeiffer
Originaltitel: Dangerous Liaisons
Instruktør: Stephen Frears
USA, 1988
For mig var dette indlæg en stor glæde, et gensyn, her gennemgået med overblik og stor skrivelyst (formidlingstrang).
AFSLUTNING
At begive sig ind i og få lov til at sidde med antologien, følge de mange forfattere i deres måde at levendegøre tid og sted på, var en glæde og berigelse, ved de mange muligheder for indsigt i liv og samvær. Det er en stor mundfuld, når der er 21 forfattere involveret. Alle kan ikke få plads, eller lige meget tid.
Noget fænger, andet gør ikke, men det skyldes ikke forfatteren, men en læser der har vanskeligt ved objektivitet, en læser der hylder den umiddelbare subjektive oplevelse af det skrevne, med det mener jeg mødet mellem læser og det skrevne.
Der er øjeblikke af stor indføling, af ord sammenhænge der går dybere ind, breder sig ud, fordi læseren på mange måder er et objekt/subjekt der møder et andet objekt, bogen med dens forfattere.
Min udtalelse er ikke lagt an på at foretage en litterær dom, men udelukkende den umiddelbare oplevelse af antologiens indhold.
Tak til bogens forfattere tak til bogen for dens udgivelse.
*
Til antologien Et vigtigt brev
”Jamen uret tikker da kun
Fordi tiden nu engang
Skal gå” (Paul Borum)
I blikkets net
små grønne blade på grene
en uro i deres
bevægelse
bevægelsen fra i går
i dag
i morgen
*
”Det, der giver mig fornyet livsmod – og jeg håber ikke, det holder op, før jeg dør – det er, at mennesket har opfundet Gud, musikken og at skrive.”
Marguerite Duras: At læse, side 35.
Gæsteindlæg af Jørgen Wassilefsky
