Prekariatet er en klasse, der er præget af en højere grad af økonomisk usikkerhed end alle andre, fra kontanthjælpsmodtagere til virksomhedsejere og kapitalspillere.
Ordet beskriver en livstilstand af samtidig tidsforbrug på arbejde og søgen efter indtjening i et nyt arbejde; et dobbeltarbejde – som ud over selve det timeforbrugende arbejde, der stresser ved at skulle høre op – rummer et ekstra lag af stress ved igen og igen at skulle planlægge hvor pengene kommer fra, ny oversættelse, nyt legat (der kommer eller ikke kommer), et kortvarende lønjob, en mæcen, en projektstilling, og ingen pension, ingen sygepenge, ingen barnets sygedage eller barsel,
Prekariatet beskriver således en indtægtstilstand, hvor man ikke har tid til uddanne sig, se kunst, læse, møde kolleger, være med familien, planlægge fremtiden osv., og hvor man ikke når at kende dem, man arbejder sammen med, før man er videre til det næste.
Sådan har undertegnede levet hele voksenlivet – med formålet at generere max skrivetid.
Med denne radio-udsendelse erkender jeg nu, at det tjener staten at opretholde et sådan arbejdsliv, fordi freelancere eller prekariatet ikke har mange kolleger (ikke i forhold til at have et fag og være i en fagforening), hvilket gør det nemmere for arbejdsgivere at true med arbejdsløshed, og sværere at blive fælles om arbejdsvilkår. Og nemmere for for staten at gå fra velfærdsmodellens flexicurity – at danske arbejdsgivere har nemt ved at hyre og fyre, fordi samfundet står parat med dagpengesystemet og forhindrer, at fyrede går til bunds (eller sådan HAR det været) – til flexploitation, som er staten DK anno 2023, der fortsætter eroderingen af dagpengesikkerheden i en sådan grad, at mange ikke kan leve af de arbejdsløshedspenge, de får, mens arbejdsgiverne fortsat har nemt til at hyre og fyre.
Tryk på afspilleren øverst. Du kender sikkert en kunstner eller anden kreativ, der lever fra job til job. Som ud over at bidrage til familien konstant samler penge ind til at kunne holde fri til at skabe. For dét er jo netop det eftertragtelsesværdige for den, der ikke uden videre kan komme til at leve af sin kunst: At kunne skrælle det almindelige arbejdslivs fordringer af sig og bare være sig selv med sin skabelse, i eget tempo og uden pres fra de andre, som navigerer ift. penge og frygt og har det med at presse andre til at skulle være på samme måde.
//kk
Lyt selv til resten: 59 minutter i selskab med en vred Line Knutzon (dramaturg) og sociolog Rasmus Willig.
—
og så har økonomen Guy Standing i øvrigt for snart en del år siden nu skrevet en udmærket bog om det, The Precariat – the dangerous class [saxo]
og den Pierre Bourdieu-titel, der henvises til i udsendelsen, findes ikke på dansk. Men på engelsk for de ikke-fransktalende hedder den The Weight of the World – Social Suffering in Contemporary Society [saxo]
