“Skal forfattere betales for deres arbejde?”

ja, selvfølgelig, men hvordan?

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Kat Pachniuk (@bibliotekat)


✨ Skal forfattere betales for deres arbejde? ✨

Ja, naturligvis.

Nu hvor det er ude af vejen, så er der til gengæld kommet en ærgerlig diskurs, som jeg og utallige andre offentlige læsere har kæmpet hårdt for at aflive de sidste mange år: Forherligelsen af den fysiske bog som det eneste rigtige at læse.

Og venner, den må vi lige tage i opløbet. Lyd- og ebøger ér bøger, det ér læsning. Jeg har skrevet om det før, men et studie fra UC Berkeley fra 2019 viste at: “Hjernen aktiveres på samme måde, uanset om du læser eller hører ordene i en historie”. Og vi er milevidt fra at sidde og læse ebøger på vores telefon, mens det pinger ind med notifikationer fra Tinder og Facebook – der findes e-readere, som giver mulighed for den samme fordybelse som den fysiske bog.

Derudover må vi huske at en lytning eller e-læsning ikke er et køb, der ikke sker. For langt de fleste er digital adgang det *eneste*, der har fået dem til at læse.

Så for himlenes skyld, betal forfatterne bedre (og her kigger jeg også på forlagene, måske skulle I også genoverveje jeres bid af den digitale kage?), men slå ned på kommentarerne om ‘dovenskab’, ‘rigtig læsning’ og ‘nærige forbrugere’ som jeg ser i jeres kommentarspor, ofte likede og uimodsagte.

Lige nu ser jeg en risiko for at folk i stedet for at dele deres digitale læseoplevelser i stedet gemmer dem skamfuldt væk eller helt holder op med at læse digitalt – og for mange (især unge) vil det betyde, at de slet ikke læser.

Fra KUMs seneste læseundersøgelse:

“Fysiske bøger bliver mest købt af personer med lange uddannelser, mens streamingtjenester til lyd- og ebøger i større grad bruges på tværs af uddannelsesniveauer.”

“Rapporten viser også, at især lydbogen er ved at blive en etableret del af danskernes oplevelse af litteratur, og at abonnementer på streamingtjenester for lyd- og ebøger ofte supplerer køb og lån af trykte bøger fremfor at erstatte køb og lån af bøger.”

Hele rapporten kan findes på KUMs hjemmeside.

🏷
#bogsnak #litteratur #bøger

Leave a Reply