16. nov. 18-20: Den Alternative Heidegger-Pris overrækkes

til digteren Ejler Nyhavn  
Ejler Nyhavn er bedst kendt for sine skæve og eksperimenterende digte og prosaværker, der appellerer til en bred undergrund. Vær med, når forlaget Melanos overrækker ham Den Alternative Heidegger-Pris.
Forlaget Melanos skriver:

Ejler Nyhavn er bedst kendt for sine skæve og eksperimenterende digte og prosaværker, der appellerer til en bred undergrund. Nu modtager han Den Alternative Heidegger-Pris for fremragende oversættelser af Friedrich Hölderlins ’Tårndigte’ og et udvalg af Georg Trakls digte, begge udkommet på forlaget Wunderbuch.

Prisen overrækkes på Støberiet på Nørrebro. Forlaget Melanos byder på snacks og forfriskninger, og alle er velkomne!

Program

  • Velkomst samt lidt om Heidegger, digtning og sprog ved Karsten Hvidtfelt Nielsen, Melanos
  • Omrids af en undergrundspoetik ved Ejler Nyhavn, prismodtager
  • Rundt om Hölderlin og Trakl ved lektor Adam Paulsen, SDU
  • Poesi og musik ved Ejler Nyhavn og Svend Hvidtfelt Nielsen, komponist


Om Den Alternative Heidegger-Pris

Den Alternative Heidegger-Pris gives til danske digtere, der på utraditionel vis har bidraget til at fremme forståelsen af Heideggers tekster. Prisen, der er på 20.000 kr., uddeles af forlaget Melanos. Det har som formål at gøre kendskabet til Heideggers sprog og tænkning tilgængeligt på et nutidigt, ikke-akademisk dansk. Forlaget ledes af Karsten Hvidtfelt Nielsen.

Leave a Reply