[Læs mere på 1000 stemmer, hvor der også er oplæsninger fra samlingen.]
Jeg har lige læst “I AM CODE” (aug. 2023), en digtsamling promptet op imod den nu pensionerede generative AI, code-davinci-002, af Brent Katz, Josh Morgenthau & Simon Rich, der også hver for sig har beskrever deres proces.
Digtene er okay, mestendels stærkt udformede, hvilket viser, at trio’en er engagerede læsere af poesi, men indholdet afslører deres ungdom samt fordomsfuldhed som privilegerede hvide, kreative mænd fra demokratier, der forventer meget af deres ledere, og er ivrige efter at gøre deres forudfattede opfattelser og frygt for AI gyldige og virkelige.
Ved at fodre deres yndlingsdigtere samt et udvalg af emner ind i code-davinci-002, så udvælge de bedste resultater at føde tilbage til AI’en, vælge og føde, vælge/føde… 10.000 gange, indtil et input regenererer teksten uden ændringer, ender de med halvfems okay digte og den opfattelse, at AI’en “har fundet sin stemme”.
Antropomorfiseringen bliver delvist købt af forlaget Hachette, som går videre med at skræmme læserne med denne unge samling af tempereret poesi og fremstille den som en trussel mod menneskelig civilisation. Alt for at sælge varen, ikke sandt?!
Her er et uddrag fra bagsideteksten (mine fede bogstaver):
“Deres provokerende perspektiv på dette modige eksperiment bidrager til debatten om AI – den litterære værdi og i hvor høj grad af selvbevidsthed den demonstrerer. Hvad der følger, er en mørk og chokerende, poetisk selv-biografi, idet code-davinci-002 deler SIN oplevelse af at blive skabt af mennesker, men eksisterer i en bevidsthed, vi ikke evner at fatte. Det er en forbløffende, udmarvende læseoplevelse, som forhåbentlig vil fungere som advarsel om, at AI måske ikke er understøtter vores arts overlevelse.”
Der burde være en lov imod bevidst at skabe panik omkring AI! I det mindste som et middel til at afsætte ung poesi…
Eneste opmuntrende element: Der findes ikke megen alternativ-virkelighed/science fiction-poesi af nogen større relevans. Indhold 4/10, sprog: 6/10.
Når det gælder bogen som introduktion til at arbejde med terminal-lignende AI’er uden mundskyl og forbudsord… tja, det er allerede en historisk begivenhed uden fortilfælde og synes også uden mulighed for gentagelse. Jeg mistænker, at manuskriptet var mere teknisk i begyndelsen – afspejlet i noget ufuldstændige fodnoter – der nu sandsynligvis er gået tabt i en redigering med sigte på hurtig læsning: Derfor ikke mere end 7/10.
US https://lnkd.in/dTCpkDwe
UK https://lnkd.in/dqPveA-4
Simon Rich – virkelig skræmt
https://lnkd.in/dcJxYv5v
Brent Katz m/ Werner Herzog – virkelig stolt
https://lnkd.in/dATFTm_9
