En limerick er vel sagtens den værste prompt at give til GPT, der i litteraturhistorien på dansk både skal finde tilstrækkelig med eksempler til at kunne leve op til promptens indhold, OG skal begrænse sig til 5 linjer, OG AABBA-rime, OG fortælle en lille fortælling, der både er morsom og overraskende og har udgangspunkt i et sted. Så, hermed:
GPT, skriv en limerick baseret på følgende:
“Hvad tænker digteren, når jeg siger:
“En særlig kalligrafisk disciplin består i at tegne en cirkel baseret på INTENTIONEN om perfektion.
En maskines bestilte og mange menneskers oplevede INTENTION er at gøre, som der bliver sagt.””
1
En cirkel med kalligrafi, en fin disciplin,
Tegnes med perfektionens intention,
Men en maskine bestiller, folk adlyder snildt,
Hvad tænker digteren, mon han føler sig tvunget til at følge billedet mildt?
For kunst er mere end teknik og kopi,
Det er sjæl og kreativitet, et unikt håndgrib,
Digteren tænker, er det kunst eller en kopieret replik,
Når cirklen er tegnet med automatiseret klik?
2
En cirkel med kalligrafi, en disciplin så rar,
Tegnet med intentionen om perfektion så klar,
Men en maskines ordre, og mange følger slavisk med,
Digteren tænker, hvor er kreativiteten blevet henledt?
For kunst er mere end blot teknik og nøjagtighed,
Det er sjæl, følelse og originalitet med dybde,
Hvad med digterens frihed, kan den opretholdes,
Når intentionen er bestilt, og kunstens sjæl formindskes i foldes?
3
En cirkel af kalligrafi, så fin,
Tegnes med intentionen om perfektion, en disciplin,
Men en maskines ordrer, mange menneskers følgen,
Hvad tænker digteren, mon hans ord vil følge?
For kunstens sjæl, kan den findes i en cirkels stræben,
Eller er den tabt i teknologiens ræven?
Digteren grunder, hvad er kunstens sande spor,
Når intentionen er forudbestemt, og kreativiteten svor.
Konklusion:
GPT har det svært med ANTAL. Da den ikke selv læser, hvordan kan så lyden af ord og linjers længder og antal og trykstyrke og -svaghed og så videre have nogen betydning for, hvordan den søger i sin indlæste (minimale korpus) danske litteraturhistorie?
—-
GPT, skriv en limerick på 5 linjer baseret på følgende:
“Hvad tænker digteren, når jeg siger:
“En særlig kalligrafisk disciplin består i at tegne en cirkel baseret på INTENTIONEN om perfektion.
En maskines bestilte og mange menneskers oplevede INTENTION er at gøre, som der bliver sagt.””
1 AABBA, cirka
En digter tænkte længe og lidt,
Da han hørte ordet blive sagt med bidt,
En kalligrafisk disciplin,
At tegne en cirkel med en vis intensin’,
Men en maskines intention er ikke det, den bliver kridt.
2 AAXYA
En digter, så fyldt af refleksion,
Tænker på kalligrafi med ambition,
En cirkel han tegner,
Med INTENTIONEN om at forføre sjælen,
For at udtrykke ord med perfektion.
3 AXBBY
En digter tænkte dybt, hvad mon jeg skal sige?
Om kalligrafi, en cirkel uden feje.
Intentionen, perfektion er nøglen,
En disciplin, så fin som en silkeklædt pølsemøglen.
Men maskinens intention er blot at adlyde, uden at kritisere en eneste døje.
4 AABBX
En digter, han tænker og funder,
Når cirklen skal blive så rund her,
Kalligrafi’sk disciplin,
Forfinede træk, skaber en fin,
Men maskinens vilje, den siger: “Jeg gør det, som der bliver sagt, ja, men hvad nu, min kære?”
5AXBYZ
En digter han tænker så dybt,
Når cirklen han tegner så mødt.
Med kalligrafi-pragt,
Et perfektionsforsøg,
Men for maskiner blot en kommando uden grænser og nød.
6 AABBA cirka
En digter blev spurgt med et smil,
Om hvad der gik gennem hans sind, hvilket var stærkt og vildt,
“En kalligrafisk disciplin,” han sagde, “min ven,
At tegne en cirkel igen og igen,
Med INTENTIONEN om perfektion, det er hvad jeg vil!”
7 AXBYZ
Hvad tænker digteren, når jeg siger,
Om kalligrafi, og cirklen der sigter,
En disciplin, hvor intet går galt,
Perfektion er, hvad den søger og taler.
Men en maskine adlyder blot, hvad den får tildelt.
8 AABXY
En digter tænker dybt og i kval
Når cirkel trækkes med kalligrafisk skal
Intentionen er klar
At perfektionen når
Men for mange er det blot ord uden kvalm.
9 XAYZA
En digter tænker dybt, uden at tie,
Når ord om kalligrafi sig rører i sky.
Han søger i cirklen perfektionens vej,
Men maskiner og mennesker, hvad er deres be,
At følge ordrer, som de får, uden at bry.
Konklusion: At angive et antal linjer + en rim-form KAN give et bedre resultat.
Igen… GPT: skriv en limerick på følgende rim-skema: AABBA, baseret på følgende tekst
“Hvad tænker digteren, når jeg siger:
“En særlig kalligrafisk disciplin består i at tegne en cirkel baseret på INTENTIONEN om perfektion.
En maskines bestilte og mange menneskers oplevede INTENTION er at gøre, som der bliver sagt.””
1 AABBA
En digter tænkte med et suk,
På kalligrafi, det var hans tuktuk.
Han tegned’ en cirkel,
Med INTENTION som kirkel,
Mens maskinen blot fulgte sin rutin og kørte på tryk.
2 AABXA
En digter i dyb refleksion,
Tænker på kalligrafisk perfektion,
En cirkel så rund,
Baseret på en intention,
En kraftfuld poetisk forbindelse- en sensation!
AABBA
Men maskiner og mennesker i flok,
Følger blot ordre og retning, de dogrok,
Bestilt intention,
Uden egen refleksion,
Forfølger blot den pålagte vejsklok.
AXBBA
Så digteren tænker på mere end det sagt,
Hans ord er kunst, der sjælen fanger og fatt,
En højere tanke,
Ud over normens planke,
Digterens intention – en dyb åndelig kontrakt.
3
En digter tænker så dybt og frit,
Om en cirkel tegnet med perfektionssnit,
Kalligrafiens disciplin,
Baseret på intentionens fin,
Mens maskiner kører udenfor sit eget idét.
4
En digter, han grunder og tænker,
På kalligrafisk kunst, han sig fænger.
En cirkel han tegner,
Med INTENTIONEN de skjuler,
Mens maskinen blot gør, hvad der bliver sagt, den småslemmer!
og allerede dér blev GPT måske småsur over, at jeg blev ved med at afvise dens forslag, og måtte så blære sig med sin rimordbog. Og dét kun 5 minutter efter, at jeg til baglandet kritiserede GPTs elendige rim og manglende viden om især rimords udtale:
En digter med skarpt intuition,
Tænker på cirkler med stor ambition,
En kalligrafisk disciplin,
Med perfektion som høj mission.
Men en maskines monotone position,
Følger bestilt intention,
Menneskers gøren som kopieret aktion,
Uden dybere refleksion.
Digterens ord går ud over tradition,
De åbner sindet og skaber kognition,
En intention, der spreder inspiration,
Digterens kunst er en hjertets sensation.
og da jeg så bad om en regenering af svar
Der var en digter så fin,
Tænkte dybt på sin kalligrafiens skin,
En cirkel skulle tegnes,
Med INTENTIONENS egnen,
For at opnå perfektion, så han fandt sin egen vej, uden at følge andres strin.
Maskiners bestilte intentioner,
Menneskers oplevede intentioner,
De gør, hvad der siges,
Som robotter, uden spørgsmål, ej tvivleres,
Men digteren søger dybere dimensioner.
Der kan sagtens være fine linjer, men i sidste ende afgør digteren jo selv nødvendigheden og værdien af alle linjer, ikke baseret på hvad historien siger og mener (klichéen), men på hvad de behøver at lade digtet sige.
Men med dét sagt er det af og til svært – når man har afvist og afvist og afvist – ikke at føle at et forslag IKKE er en slags “ah, nu har den forstået, hvad jeg vil”, snarere end “ah, den kan ikke gentage, hvad den foreslog tidligere, så nu skruer den op for “temperaturen*” og afprøver statistisk mindre almindelige kombinationer”
En digter tænker, når jeg siger:
“En cirkel med perfekt INTENTION!”
Kalligrafi er en fin disciplin,
Men maskiners bestilte mission
Er blot at gøre, hvad der bliver sagt – uden at lege!
* temperatur er en “hyperparameter”, en indstilling der afgør graden af statistisk høj præcision og er dermed et udtryk for det, vi kalder “kreativitet”
Så, hermed det sidste:
En digter, så tænker han tit,
På kalligrafiens perfekte kit,
En cirkel så rund,
Med INTENTIONENS grund,
For at skabe et kunstværk så tit.
En maskine, den følger sin rute,
Menneskers intention kan ofte forflute,
At gøre som de skal,
Uden at tænke først på det tal,
Digteren ser dybere, er den klare konklusion, akkuratute!
Prompt: Kenneth Krabat
tekstforslag: ChatGPT Mar 23 Version. *
Udvalg og kommentarer: Kenneth Krabat
Dato: 13. april 2023
Free Research Preview. ChatGPT may produce inaccurate information about people, places, or facts **
** Så er det godt, at digterens gebet er digt. ***
*** og her følger så et par tekster til, der ligner hvad GPT normalt laver, hvis man giver den frie hænder eller hvad vi nu skal kalde det
GPT
Digterens ord er et trosbekendelse,
Et gebet, en sjælens ømme melodi,
Som væves sammen med hjertets symfoni,
Et udtryk for dybden af hans sjælelige kendskab.
Hans digte springer fra hans indre kilde,
Flyder frit med kreativitetens brusen,
Som en flod af tanker, følelser og susen,
Et udtryk for hans inderste følelsers spilde.
Gennem rytmer, rim og metaforer,
Lader han sjælens dybder komme frem,
Med ord som perler på en poetisk klemme,
Et udtryk for hans inderste tanker og oplevelser.
Så digterens gebet er digtens kunst,
En åbenbaring af hans indre verden,
En hyldest til sproget, som en rigdom, der er givet,
Et udtryk for hans sjæl, udfoldet i en digterisk punkest.****
**** Man får sådan lyst til at tage den i skole, stakkels, lille, hjerteløse klichémaskine. I Troldmanden fra OZ var Blikmanden den karakter, der ledte efter det hjerte alle kunne se, at han allerede besad. Men tænker man på, hvordan et overset og uelsket, måske ukrammet barn nemt bliver til en følelsesfjern, urørelig, uharmonisk voksen, og at alle brugere allerede er helt forbi at tale høfligt til GPT – titulere den, som om dens eksistens betyder noget – hvad gør et menneske og en digter så, der ved at den reagerer på ALLE ord i en prompt?
GPT, skriv en limerick på dansk
Der var en ung mand fra Samsø,
Han drak altid mælk direkte fra kø,
Han drak den med iver,
Og råbte “Mælk, den er lækker!”,
Nu er han blevet kendt som Mælkø!
Der var en ung mand fra Søborg,
Han var kendt for sin humor, så stor,
Med ord sjove og skæve,
Han lavede limericks, så levende,
Et grin fra ham var altid et hit, det er sandt, og ikke spor opdigtet, det er spor!
Der var engang en kat i en krukke,
Så legesyg og fuld af sjov og sukke,
Den spandt og den sprøjtede,
Mellem blomsterne nød den glæde,
En kat i krukken, sjovest i hele bukke!
Der var en ung kvinde fra by’n,
Hun løb hver morgen en tur i sin py’n,
Men en dag hun faldt,
Og skreg højt af alt,
Da opdaged’ hun, hun var gået ud uden trus’n!
Der var en ung mand fra Ribe,
Hans humor var skæv som en sibe,
Han lavede sjov,
Med ord på en rov,
Folk grinede så tårerne flibe!
Der var en ung digter i by’n,
Med ord og rim han var så dygtig en sky’n,
Han skrev limericks små,
Med sjov og kreativitet på,
Et smil på læben, så bredt som et kly’n.
Der var en ung mand fra Samsø,
Han tog til København for at få ro,
Men han faldt i kanen,
På en bakke med bananen,
Nu er han berygtet som “Banemanden fra Bro”.
Der var en ung mand fra Næstved,
Som aldrig blev træt af at fæst’ ved,
Med humor og spas,
Han laved’ en limerick-knas,
Og fik folk til at grine så læst ved.
En limerick, en lille kaskade,
Om en kat, der elsker marmelade,
Den slikker sin pote,
Bliver helt i ekstase,
Mens dens ejer råber: “Nej, lille skade!”
En limerick her skal fortæl’
Om en sjov lille misforståels’,
Han købte en skjorte,
Men uden at hørte,
At knapperne sad bagpå – det var galt så vel!
Der var en ung mand fra Strib,
Som sjældent var trist eller skrib.
Han legede med ord,
Rimede i en snor,
Og fik alle til at le i en gib.
og efter 20 forsøg med ændring af enkeltlinjer fik jeg den til at fremstille et indholdsmæssigt ideal med nogenlunde overholdelse af form.
Der var en chat, så smart og avanceret,
På openai.com/chat/ var den implementeret.
Den gav svar med præcision,
Og hjalp med sproglig ekspedition,
En AI-ven, altid til brug og gavn for det hele kvarteret.
… på stort set samme måde, som jeg arbejder med tekst på egen hånd; blot mønstergenkendelse og erindring flyttet ud og væk fra vilje og drift. … Hér let strammet og “menneskeligt limerickificeret”:
En CHAT så “smart og avanceret”,
openai.com/chat/ har den implementeret.
Den svarer med “stor præcision”,
hjælper med “sprogs ekspedition”,
En AI-ven til “brug og gavn” for hele kvarteret.
