Lyrikvenlige Bogmarkedet styrkes yderligere

Bogmarkedet får ny ejer

Tillykke, Jesper Provstgaard.

Da du indkaldte til indstillinger til den nye pris, skrev jeg følgende (som du selvfølgelig afviste) – men jeg syntes, at det skulle siges:

““At gøre en forskel for bogen i Danmark” – (Delbanco-prisen)

Jeg indstiller BOGMARKEDET.

Der er mange forskellige aktører på bogmarkedet – familie og venner, forfattere, testlæsere, redaktører, korrekturlæsere, pengekasser, layoutere, fotografer, designere, skrifttypespecialister, bogbindere, bogtrykkere, papirkyndige, chauffører, salgskyndige, rejsende sælgere, ebogsdistributører, bibliotekarer, bogindkøbere, lektører, anmeldere, kritikere, bogbloggere, boghandlere, oplæsningsbookere, workshopholdere, klakkører, lyttere, læsere, bogagenter, bogpushere, tilhørere, boggavegivere, legatuddelere og kunststøttebudgetforkæmpere, og har jeg glemt nogen, så undskyld.

De er alle hver for sig uundværelige, og selvfølgelig ingen som forfatteren selv – der jo kunne håndskrive sine ord på brugte brødposer og sælge dem på gade og vej. Men hvem skaber forbindelserne imellem alle nutidens fagområder, når det gælder bogen?

Det gør dem, der jævnligt beretter om alle egne af vores branche, så den fortsætter med at repræsentere hele det nødvendige kredsløb (så forfatteren ikke skal tigge papirposer og ud i al slags vejr frem for bare at skrive).

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen bedre end BOGMARKEDET, sorry.

Og kan det ikke være BOGMARKEDET, så de 2 forfatterforeninger i fællesskab for at kæmpe kampen for at gøre forfatterskabet til noget, et menneske kan være stolt af at bruge tid på, uagtet at tidsforbrug og husleje ikke helt balancerer endnu.

vh, kenneth krabat
digter og digternes formand i dansk forfatterforening 2022”

Bogmarkedet var fedt FØR, jeg blev valgt til posten – og er blevet meget mere relevant EFTER. Ikke mindst pga. Jesper Provstgaards samarbejdsvilje og finde-på-nyt-initiativer, der tilgodeser lyrikken.

bedste hilsener;
kenneth k

Leave a Reply