Physical Address
304 North Cardinal St.
Dorchester Center, MA 02124
I Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6, København afholdes et fyraftensmøde for alle interesserede. Der er gratis adgang.
TILMELDING
Senest torsdag den 27. april, 2023 til df@danskforfatterforening.dk [skriv i Emne: “Bibliotekspenge”]
Dansk Forfatterforening har arrangeret i et samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
I N D H O L D
Møde Tove Marie Rosendal og Jeppe Naur Jensen fra Slots- og Kulturstyrelsen, der står bag udbetalingen bibliotekspengene. Her kan du få svar på dine spørgsmål om den vigtige kulturstøtteordning, som bibliotekspengene er for danske forfattere, illustratorer og oversættere.
På mødet kommer vi bl.a. ind på disse emner:
Kontrol af din titelliste
Husk at kontrollere titellisten inden for otte uger efter udbetalingen dvs. senest 8. juni 2023.
Er alle dine titler med på listen? Har alle titler den rigtige litteraturtype, f.eks. skønlitteratur, billedbog, lyrik?
Dokumentation
Hvornår skal du indsende dokumentation? Hvad hvis du f.eks. er ghostwriter eller af andre grunde ikke står på bogens titelblad?
Illustratorer i bøger
Illustratorer skal være særlig opmærksomme på dokumentation. Hvad hvis du har lavet illustrationer til oversat bog? Hvor meget skal illustrationerne fylde, for at du kan få bibliotekspenge? Tæller omslaget med?
Bibliotekspenge til efterlevende
Hvornår kan arvinger (børn, enker og enkemænd) få del i bibliotekspengene?
Biblioteker og indberetning
Om pligtaflevering.
Regler om indberetning af titler fra folkebiblioteker, folkeskolens pædagogiske læringscentre og bibliotekernes digitale udlånstjenester.
Pointværdi og beregning
Sådan beregnes biblioteksafgiften. Især interessant for lyrikere.
Bibliotekspengene/biblioteksafgiften bliver i 2023 udbetalt den 13. april.
Her kan du se biblioteksafgiftens lovgrundlag.