Jesper Rugård er forsøgspoet i februar 2025
Vil du præsentere dig for os?
Jeg hedder Jesper Rugård og jeg har flere jern i ilden, end jeg har færdige sværd.
Hvad udmærker dine udgivelser/værker sig ved?
At jeg efterhånden kan se, at det er mig der har skrevet dem og ingen andre.
Hvordan afgør du om dine tekster er digte?
De er digte fordi jeg skriver dem som digte og nogen gange ender de som noget andet, mestendels ender de som ingenting, men andre gange bliver de de til noget helt andet. Det er sjældent at lyrik bliver til prosa eller prosa til lyrik, men i få tilfælde har jeg skrevet en historie, som lige så godt kunne være endt som et digt, Jeg kan ikke huske om det nogensinde har været omvendt, men jeg tror det ikke. Jeg er ikke så meget til det med at det er læseren der afgør hvad der er tale om, når det drejer sig om mine egne tekster, men helt med på det, når det er andres, at det er mig der afgør, hvad jeg synes det er. På den ene side har jeg det egentlig lidt svært ved genrebetegnelser, det gør mig intet for min læse- eller skriveoplevelse hvordan en tekst er klassificeret. På den anden side har jeg altid været optaget af det fantastiske, både for eskapismen (ikke som flugt, men som en rejse) og mulighederne for at opdage andre steder, andre verdener, andre tanker og ideer, og for mig hænger lyrikken og fantastisk litteratur sammen – uden dog nødvendigvis ved at være det samme eller at de overlapper, så på én gang er jeg ligeglad med stempler, men bruger dem også til at finde mere af det samme, og det samme gør sig måske gældende når jeg skal afgøre om det er et digt eller en historie eller begge dele jeg skriver eller overhovedet ingenting.
Hvilke forfattere/lyrikere inspirerer dig og hvilke(t) værk(er) har størst betydning for dig/(yndlingsværk)?
Af danske digtere er jeg meget begejstret for Henrik Nordbrandt og hans tone og sprogbrug, som jeg finder helt fantastisk, men ellers opdagede jeg lyrikken via engelske digtere og har i mange år været særligt glad for den engelske poet Stevie Smith, og kan stadig huske første gang jeg hørte Not waving, but drowning. Men ellers er det ene digt (af to), jeg kan huske udenad, et jeg lærte i 1990:
What a wonderful bird is the pelican
its beak can hold more than its belly can
they say that its beak, can store enough for a week
but I don’t know, how the hell he can
Hvorfor skriver du poesi/ din drivkraft?
Det har jeg næsten altid gjort, med pauser. Jeg tror det er trangen til at sige noget, der ikke kan siges.
Hvordan var din vej ind i lyrikken?
Jeg skrev digte som teenager, så holdt jeg op, og så begyndte jeg igen. Nok ansporet af alder og internettets mange muligheder for kommunikere.
Er digtningen altid en en-persons proces for dig?
Ja.
Kan du bruge facebook o.lign. i din kreative proces/ skriveproces?
Ja, jeg synes det umiddelbare feedback man få på facebook kan give noget. Lidt lige som at læse op, men anderledes. Og et godt sted at smide ting til beta-læsning.
Er digtere mere skeptiske end andre mennesker?
Det tror jeg ikke. Det virker usandsynligt.
Kan digte være musik for dig?
Nej, men musik kan være lyrisk.
Hvad skriver du på i øjeblikket?
Alt for meget. Det mest lyriske er en samling om min far, som ville være blevet 100 år sidste år og om hans liv og hvad der fik ham til at være som han var. Hvilket er pænt svært for han var ikke særlig meddelsom om den slags, så vi er ude i noget gætteri.
Hvordan forenes dit arbejdsliv familieliv og lyrikken?
Jeg er en af dem med fuldtidsjob, og det gør det svært at sætte megen tid (og specielt mange kræfter) af til skriveriet, så der kommer mange blokeringer. og overspringshandlinger ind over. Til gengæld har jeg også lært, at jo mindre jeg skriver, desto mindre skriver jeg, så det er egentlig bare at holde gryden i kog.
Hvordan anvender du medlemskabet af Forfatterforeningen og lyrikergruppen?
Jeg prøver at blive mere aktivt engageret i de lyriske fællesskaber, og det holder hårdt, når man som mig er en ret privat person på mange områder. Jeg er selv meget glad for de fællesskaber, jeg har opdaget, også selvom de ikke alle sejler i smult vande. Jeg er egentlig ikke en af dem, der trives bedst i uvejr, så på den måde, kan det også holde lidt hårdt, når der er for meget storm, men jeg får alligevel en del ud af det – og håber at jeg også giver lidt tilbage.
Andet, du synes er centralt – lokalt -globalt?
Jeg er meget imponeret over dem, der får engageret sig både lokalt og globalt og som formår at nå ud over det private. Det bliver mere og mere essentielt for os at forstå at vi som mennesker ikke er afsondrede fra hinanden, og vi ikke kan gemme os væk. Verden er ét hele og vi er en del af den, på godt og ondt.
Godt råd til kollegerne, som læser med her.
Vær gode ved hinanden 🙂
