Et sprog ingen forstår

Et digt af Evy Konigsberg med tilladelse

facebook

Vi digtere har det svært
Alkohol, spiseforstyrrelser, smøger
Homoseksualitet, Aspergers, narko
Stort ordforråd, hypersensitivitet
Melankoli indtil døden, Tourettes
Solbriller, tatoveringer, biksemad
Kuglepen, alpehue, moderskab, faderskab
Vi har lært det på den hårde måde
Ulykkelig kærlighed, lortebarndom
Hundehvalp, søpindsvin, manglende anerkendelse
For meget anerkendelse
Kunstig intelligens, svigt, svigt, svigt
Verden brænder som et romerlys
Og ingen, ingen, ingen
Galper op
Det falder på os
Men ingen lytter
Proletarerne, før så stolte og retfærdige
Er nu blot brændsel for reptilmænd
Og -kvinder, der spreder had og beriger sig selv
Vi digtere kan se det
Men vi hører til på anstalter
Vi hører til i grøftekanter
I baggyder
På offentlige toiletter
På kirkegårdsbænke
På hospitaler
Under broer
I toppen af træer
I huler
Under jorden
Lad være med at kigge op mod solen
Det er bare en brændende kugle
Bliv i mørket
På knæ
Vi digtere og vores guitarer
Spinkle stemmer og finger i halsen
Og knæstrømper
Og natkjoler og -huer
Vi taler et sprog
Som ingen forstår

Evy Konigsberg 2025

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *