Forfatterskolens
nye rektor er digter

- Morten Chemnitz f. 1984 -

Morten Chemnitz, digter og oversætter, debuterede 2013 på Gyldendal med en “genopfindelse af naturlyrikken“, Inden April. Forud var gået 3 år på forfatterskolen, og inden længe overtager digteren rektors stol.

Stillingen blev slået op tidligt i 2023, og Morten Chemnitz er nu udvalgt til at efterfølge Ursula Andkjær Olsen, der trådte til ind i en periode med uro og mørke overskrifter. Forfatterskolens bestyrelsesformand, Elisabeth Nøjgaard udtaler, at Morten Chemnitz vil “videreføre stabilitet og fokus på studiemiljøet”.

Den reelle opgave som rektor for Forfatterskolen er dog ikke mindst Poul Borums kongstanke, en af forfatterskolens stiftere, om at lære de nye digtere og forfattere at læse sig selv: En forfatter, der ikke kan læse sit eget værk, kan ikke skrive.

Efter Morten Chemnitz’ debut er kommet samlingerne Bindingerne (2016), Hindre (2019) og Hæld (2022) [Lån løs og læs]

Vi ønsker tillykke med udfordringen.

Samtidig er glæden lige stor over for det væld af andre skriveundervisninger, der findes rundt om i landet – på aftenskoler, dedikerede dagskoler, i skrivegrupper, private skriveskoler, højskoler, og den skrift, der igangsættes og understøttes i folkeskoler og på gymnasier og muliggøres på sociale medier med generøs hjælp og egne digte.

Skriften og kunsten generelt behøver lige som livet på Jorden og produktet af ethvert køkken diversitet – diverse veje, ensartede mål, forskellige resultater i samme univers. Det har vi i Danmark, og med endnu en dygtig digter ved roret på den efterhånden gamle institution Forfatterskolen sættes tillige markører og understøttes veje i literaturen og i vores sproglige og sociale kultur, som vi vil diskutere de næste mange år.

[Fotograf: Simone Lilmoes, Gyldendal Medie, 2022]

Leave a Reply