Se og hør historien om det første rimdigtkamera lavet af computerhvisker og nonsensudøver Barney Livingston (find ham på twitter).
I al sin enkelthed:
I 2018 efterspurgte Barney Livingston samarbejdspartnere til at forbedre kvaliteten af digtene, der reelt blev til ved at ryste en digital pose med tekstfragmenter og indpasse disse i en bestemt form.
Lidt i stil med Tristan Tzaras cut-up-DADA-digte fra det dadaistiske manifest i 1920:
Tag en avis.
Tag en saks.
Vælg en artikel fra avisen i den længde, du ønsker dit digt skal være.
Klip omhyggeligt hvert af artiklens ord fra hinanden, og læg dem alle i en pose.
Ryst forsigtigt.
Træk nu hvert udklip et for et.
Nedskriv samvittighedsfuldt hvert ord i den rækkefølge, de forlod posen.
Digtet vil minde om dig.
Og der er du så – en charmerende følsom og uendeligt original forfatter, skønt nok så uanerkendt af den vulgære flok.
Mange kunstnere har siden benyttet sig af teknikken. Ikke mindst i William Bourroughs hænder, efter Brian Gysins uheld med gennemskæring af nogle aviser, blev cut-up til temmelig evokativ tekst – i modsætning til Tzaras relativt simple, men i egen tid dog effektive borgerskabsprotest.
Hør David Bowie forklare om sin brug af cut-up til skabelse af tekster
