Poesi på pose

Til Irma-historien hører de i alt 434 kunstbæreposer, som var med til at gøre Irma unik.   Digte, blandt andet.

linked-In

Jens Fink-Jensen
Jens Fink-Jensen
• 1st
Senior communications adviser and editor at University of Copenhagenı • digter
Irma er snart fortid – i hvert fald som butikskæde. Til Irma-historien hører de i alt 434 kunstbæreposer, som var med til at gøre Irma unik. Men vidste du, at jeg lavede Irma-kunstbærepose nr. 295, der blev udsendt i 1990? Den havde nogenlunde samme for- og bagside som min digtsamling “Nær afstanden” (Samleren, 1988). Det vil sige på forsiden et fotografi, jeg havde taget af en lille fiskerbåd ved Lake Victoria i Kenya i 1986, og på bagsiden digtet “Af de samme drømme”. Min Irma-bærepose blev gengivet i danskundervisningsbogen for 6. klasse “At rejse er at leve” (Munksgaard, 1992), i en artikel om Irma-poserne i Politikens MAGASINET (7.3.1993) og i en artikel om en af de kendte posedamer i København (Ekstra-Bladet, 8.11.1990), hvor min pose ses tydeligt på billedet i mængden af andre poser. Min Irma-bærepose blev produceret og solgt i 700.000 eksemplarer, og “Af de samme drømme” må være et af de danske digte, der er trykt i størst enkeltoplag og – efter at være blevet genbrugt utallige gange – oftest er blevet smidt i en affaldscontainer. Måske også et af de danske digte, der i en kort periode er blevet læst af flest mennesker. Du kan se listen med alle kunstnernavnene bag Irma-kunstbæreposerne på https://lnkd.in/e4BmJHsx#irma#kenya#lakevictoria

Leave a Reply