[pressebillede af Steen Brogaard]
Fra POV forleden
Jakob Engel-Schmidt. Moderaternes anden ministerpost til det parti, som rent faktisk har talt om kultur i valgkampen, men bare ikke til den kandidat, der gjorde det.
Bemærkelsesværdigt er det også, at kulturministeren får plads i regeringens koordinationsudvalg. Det er vist ikke sket før.”
Jakob Engel-Schmidt er elsket af sin familie og elsker dem tilbage, han er konservativ with a twist, har en coke-fortid i overhalingsbanen og en del hemmelighedskræmmeri om retssagen, men er vist på ret kurs i dag. Han er Lyngby-fan om en hals, men læser han bøger, hører han musik, går han i biografen, teateret, til udstillinger? – det er ikke til at afgøre. Selvom han efter overdragelsen fra tidligere minister bedyrer over for pressen samme aften at skulle i operaen med fruen. Hmmm…
En ny kulturminister er altid interessant: Ved de overhovedet, hvad de piller ved, når de skal bevise deres værd i den nye stilling? Hér et eller andet med at modtage et område, der altid tiltrækker opmærksomhed og stort set altid behandler kunsten stedmoderligt (det er jo ikke kulturministeren, der bestemmer kunst- og kulturbudgetterne, men behandlingen af samme smitter af på kulturordførernes ønsker og råd).
Men så er der dét her: Hvad pokker skal kulturministeriet i koordinationsudvalget? Alene mødefrekvensen er underlig: Betyder det så, at kunst og kultur endelig får plads ved bordet, når talen falder på Danmarks fremtid?
Koordinationsudvalget
Koordinationsudvalget behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag.
Koordinationsudvalget mødes normalt en gang om ugen.
Koordinationsudvalgets medlemmer:
Statsministeren (formand)
Vicestatsministeren og forsvarsministeren
Udenrigsministeren
Finansministeren
Økonomiministeren
Indenrigs- og sundhedsministeren
Justitsministeren
Kulturministeren
Ser man på koordinationsudvalgets funktion ved godkendelse af lovforslag, kunne man få den tanke, at det ikke er kulturen, der er inviteret med ved bordet, men derimod partifarven, og som studehandel lover dét muligvis hverken godt for kulturen eller for fremtidige love af gavn for den del af befolkningen, som ikke er først til mølle.
Men velkommen…
