Hvorfor solgte forlagene den uundværlige eDistribution Publizon?

En regulær undren!

En tanke jeg har haft i flere år fik ny næring for nyligt:

Hvorfor skilte Gyldendal og Lindhardt og Ringhof sig af med e-distributionsvirksomheden Publizon?

De store forlag vil gerne have hul på ebogsmarkedet (2012 cirka) og opretter deres egen digitale distribution mellem læserne og forlag, boghandlere og Biblioteksstyrelsen, og 2022, da Publizon er konsolideret – og (fortsat) den eneste e-distribution bibliotekerne vil samarbejde med – og ebogsmarkedet er en realitet (eks. i tusindevis af ebøger udgivet af L&R-ejede SAGA), sælger forlagene Publizon!

(Køber af Publizon er ganske vist en digital læseplatform, der sælger klassesæt og læseoptimeringsløsninger til den danske folkeskole – og derved får sig en velfungerende distributionskanal med i købet – men i og med sælgerne udtrykker glæde ved, at køberen var på danske hænder, ses salget blot at være ren afhændelse af én virksomhed til en anden. En monopolvirksomhed, mind you.)

Bibliotekernes digitale udlånsplatform, eReolen, er en udpint hanekamklippet dværgkylling, som ingen fortsat rigtig vil financiere ordentlig bredde i – hverken forlagene, staten eller kommunerne – hvilket forlæggerne har opnået ved at opføre sig dominerende og ekskluderende på vegne af primært deres stjerneforfattere, mens de samtidig forholder mindre forfattere anstændige honorarer at leve af. Men Biblioteket behøver Publizon til at afregne udlånet af digitale filer fra deres egen “databrønd”.

De tidligere ejere af Publizon og andre store forlag forekommer samtidig i voksende grad at passe rigtig godt på sig selv, og selvom bogsalget ikke vokser tilsvarende – og her under krisens påholdenhed tillige er begyndt at falde – udgives flere og flere e-titler med netop Publizon som faktisk og inspirativ formidler, og de fleste udgivere og de 20-30 danske eboghandlere kan ikke undvære Publizon som (ene)distribution.

Og streamingen… bogstreaming er blevet hverdag og behøver fortsat Publizon som digitalt led til forlagene, og om end bog-streamingfirmaerne selv er i gang med at producere indhold, vil de næppe kunne levere andre producenters indhold uden om Publizon, som qva at være den eneste anerkendte e-distributør i Danmark har den største erfaring med e-distribution og derfor er nemmere at bruge for branchen end at skulle fraktionere det kendte netværk ved at banke noget konkurrerende op.

Og skulle Publizon hér efter salget sætte formidlingsprisen i vejret pga. strømpriserne og den generelle inflation og afmatning, vil også de store forlag med mange titler mærke det – fordi selv aktive titler uden (det store) salg koster for “opbevaringen” hos Publizon; forholdsvist ikke så meget som de mindre med mellemstørrelse bagkatalog og mindre salg, men alligevel…

Og måske er det store A alligevel ikke på vej ind i Danmark, så hvad F skulle der være at frygte for Publizons indtjening?!

Okke-jo: Gyldendal har formøblet flere års overskud med Morten Hesseldal ved roret – selv med 200.000 abonnenter i streamingtjenesten Charter, som Saxo så købte for 1 krone og derefter lukkede for at tilbyde kundekartoteket deres egne titler. Men disse skal jo også distribueres…

Nej, jeg har ikke tænkt mig at efterforske årsagen til salget af Publizon; jeg er kun en lille digter, ikke økonom, ikke journalist. Men jeg kan digte, at det er

underligt
mærkeligt
sært

ingen krage af guld
ingen krone
men eneste én

 

Leave a Reply