mennesker dør faktisk

Men forfatteren lever videre.

Skulle jeg her føje til, at forfatteren Volodymyr Vakulenko blev fundet i en massegrav i Ukraine?

Personligt har jeg holdt mig ret langt fra det russiske overgreb, der nu er blevet til en energikrig og en verdensopspændende lavkonjunktur, “recession”, tilbagegang, tab af tiltro til fremtiden.

Han blev og hjalp de ukrainske styrker. I massegraven lå han sammen med 446 andre myrdede. “Forsvundet” af de russiske besættelsestropper.

Der er ikke plads inden i mig. Til denne krig. Eller til kommunikation gennem aggression.

Det var mennesket, der døde først. Ikke forfatteren, eller nationalisten. Men politiet ville ikke indrømme, at han var blevet fundet. For så… så hvad?

Folks passive og aggressive fastholdelse af egen ret kan gøre mig eddervred. Især, hvis det er mobbeadfærd.

Volodymyr Vakulenko blev boende i Ukraine trods bombardement og udrensning. Besættelsesstyrkerne opsøgte ham og førte ham bort. Hans identitet kunne siden kun fastslås ved DNA-test.

Volodymyr Vakulenko killed by Russian occupiers

Jeg tror, han var et venligt, loyalt menneske med temperament.

 

Leave a Reply