tilstandsrapport for marked og lyrik

Omstændighederne i bogbranchen, ikke mindst af betydning for lyrikere, har ændret sig markant i de 28 år, Jakob Malling Lambert, forlagsdirektør for People’s Press, har været i branchen.

Nedenstående udvider lyrikerdelen i en præsentation, som Malling gav til et podcastundersøgende seminar for Hovedbestyrelsen+ i Dansk Forfatterforening.

Jam selv med ved at notére mangler og andet i kommentarfeltet.

1994
– forfatteren er ofte en intellektuel kulturrepræsentant,
– forfatter et agtet erhverv,
– digter nærmest en slags ufatbar ordmagiker,
– man kan fortsat drive forlag på god smag,
– “kommerciel” er et fyord,
– fokus på indhold – mindre på forfatteren,
– fysisk signatur på kontrakten,
– 15-25% royalty,
– ikke voldsomt fokus i kontrakten på anden udnyttelse af manus – og man kan sige nej,
– “træffer man rette valg, resulterer det i godt salg” (Otto Lindhardt),
– “at redigere er i al væsentlighed at forkorte” (Otto Lindhardt),
– store titeloplag,
– ingen markedsføring – anmeldelser sælger bøger,
– bøger købes til bibliotekerne i store mængder, som baseret på eksemplarbeholdning på hylderne motiverer kunststøtten – men lovens krav om alsidighed er nu tæt på at være erstattet af bogindkøb efter “forventet udlån”,
– bibliotekspenge-opgørelsen er både en del af forfatterens notabilitet, selvværd og økonomiske råderum,
– fast pris på bøger,
– eksklusivitetskrav,
– kompetencekrav og uddannede boghandlere,
– max 1 bog om året fra en forfatter for ikke at mætte markedet,
– læserne køber bøger i fysiske boghandlere og bogklubber,
– læsere taler om bøger i læseklubber,
– lånerne er på bibliotekerne,
– Calebra/Amazons online bogsalg går i luften i en garage i USA,
– de første selvudgivne digitale digtsamlinger i Danmark, diskette og mini-CD

2000

– bog-liberaliseringens “begyndelse”

mellemårene
– twitter, facebook, instagram, reddit, og mange andre SoMe, der ikke overlevede, men samlede folk i samtale om litteratur, film, musik og samfund
– digitale selvudgivelser mere almindelige, mest i PDF-format, noget på CD

2010
– EPUB3-formatet understøttet af den amerikanske bogindustri til kommerciel udbredelse af ebøger,
– autoombrydning af normalprosa tilpasser sig små skærme,
– ingen indprogrammeret hensyntagen til fremvisning af digte og andre tekster med indholdsbetydende linjelængder,
– PDF-digtsamlinger,
– flere muligheder og lavere priser hos trykkerierne pga. digitaltryk frem for rotationstryk
– flere egne udgivelser på papir

2011

– frie bogpriser,
– ebøgerne kommer,
– de store forlags edistribution (Publizon),
– eboghandlere,
– ebogslæsemaskiner

mellemårene
– bibliotekers lukning, boghandleres lukning i små og store byer, og dermed langt længere afstand til fysiske bøger for en stor del af befolkningen,
– restrukturering og indsnævring af bibliotekernes bogbestand gennem fintunet udveksling af lån mellem landsdelene,
– eReolen fintunes,
– Lindhardt og Ringhof, der også ejer edistributionen Publizon, lancerer SAGA, et ebogs”forlag”, der tager sig af forfatteres digitale rettigheder ved at konvertere manuskripter til ebøger, ofte uden betaling eller royalty, og smider i tusindevis af rettighedsfrie titler på markedet til salg og distribution gennem Publizon.
– færre købte papirbøger,
– mindre oplag,
– fra 2000 vokser antallet af lyrikdebutanter – Coronaåret 2020 med den voldsomme isolation peaker det med 72 titler
– mange nye småforlag
– voksende antal selvudgivelser
– Forfattercentrums årlige ansøgningsfrister skæres 2012 ned fra 10 til 4 og tvinger dermed de lokale, de spontane, de små arrangementer og alle scener med korte arrangementshorisonter til at finde forfatterhonorering andre steder, tilbyde mindre eller ingen honorerer, eller simpelthen ophøre med at invitere forfattere til at læse op. 2019 skæres søgemulighederne ned til 2 årlige frister
– wikipedias notabilitetskrav ved godkendelse af omtale af forfattere på deres platform er fortsat kun udgivelser på økonomisk uafhængige forlag, bibliotekspenge, antal tilgængelige anmeldelser, interviews og offentlig kunststøtte – men hvad skal man også regne kvalitet efter?
– Gyldendal lancerer STREAM, en videopodcastplatform, som qva sin manuskriptløshed er mere en reklame-station med husets forfattere end regulære podcasts, men der er noget til dig, der elsker poesi
– Gyldedal køber 2021 forlagene Gads og Modtryk ud og overtager ebog-streamingtjenesten Chapter
– markedet diversificerer, krakellerer, fragmenterer – succes, ja, men hvor og efter hvilke kriterier, og hvordan økonomisk kapitalisere på de nye scener?

2022

– få regler for udgivelsespraksis – næsten kun undtagelser,
– forfatteren gerne på bogens omslag og knyttet til værket gennem personlig eksponering,
– “kommerciel” er en dyd
– Bogforum branchens dans om Guldkalven,
– automatisk digitalisering,
– digitaludgivelser før papir bliver almindeligt,
– optimeret kommunikation og produktion,
– simultane formatudgivelser – papir, ebog i flere formater, lydbog, podcast, serielproduktion,
– anmeldelser sælger ingen bøger,
– få midler brugt på bogannoncer – “de sælger ingen bøger, men lejlighedsvise hel- og halvsides forfatterannoncer for at holde fokus på navnet” (Jakob Cedergren, Gutkind),
– marketingfokus som og med krav til forfatteren,
– Gyldendal og L&R afhænder edistributøren Publizon, “og heldigvis lykkedes det at finde en dansk aktør til at overtage det”
– Gyldendal afhænder deres bogstreaming-service, Chapter, til 1 krone, fordi den var seriøst underfinancieret,
– paperbackene er snart på vej ud,
– lektørudtalelser på 1/4 af alle udgivne titler (20.000/5000),
– bibliotekerne køber flere titler, men færre eksemplarer,
– nye bøger på Kbhs biblioteker mimer fysisk bogsalg af nyeste bøger i ens stakke for at være mere tillokkende –
– voksende politiske krav om højere udlånstal fra Københavns biblioteker,
– minimal bibliotekarbemanding på bibliotekekerne,
– højudvikling i søgemotorerne “oven på” bibliotekernes databrønd for at tilgodese og fastholde lånere,
– 20x mere streamede end læste bøger,
– 32% af markedet/bogforbruget er digitalt,
– underskrift på bogkontrakten med digital ID,
– flere redaktører i samarbejde på den samme titel,
– forfatter/forlag/redaktør-udvikling af koncepter og idéer,
– forlagene sender romabforfattere på kursus hos plot-“guden” Robert McKee,
– serieludgivelser i lyd og tekst,
– samtidig udgivelse af flere af forfatterens titler,
– flere marketingfolk end redaktører,
– Amazon og Spotify opsluger trivialmarkedet og forsøger at repræsentere alle andre udgivelsesformer også,
– Gyldendals direktør Morten Hesseldahl får støvlen pga. historisk stort underskud,
– køberen af Chapter, Saxo, lukker den 3 måneder efter for at tilbyde kundekartoteket plads i deres egen streamingtjeneste,
– likes og trends sælger bøger,
– unges online-vokale coming-of-age-valg sælger bøger,
– både store og små forlag forudsætter en vis marketingskompetence og -vilje hos forfatterne,
– “selvudgivelsens stenede vej”, men grænsen ml forlægger og forfatter sløres,
– søge læserne hvor de er,
– forlagene søger dekonstruktion af streamingtjenesternes “spillelister” og algoritmeforslag om “lignende oplevelser”,
– meget lav afregning til forfatterne for streamingbrug,
– det er kæmpernes tid, og gennemsnitligheden og de 50 mia fluers tid,
– tid og ro til reflektion er en luksus, udfyldning af “spildtid” konsum,
– “demokratiseringen, påbegyndt med Gutenbergs trykpresse, er tilendebragt” (Jakob Malling Lambert, People’s Press),
– tidens popstjerne Tobias Rahim går bestsellervejen med A3-“digtsamling” med dick pics til fansne,

de kommende mellemår ?

– papir er eksklusivt, og godt papir er svinedyrt,
– mange bogtitler udgives “direct to Spotify” eller “#direct to streaming” – lig “direct to video” som det hed med B og C-film på VHS,
– eksklusive forfattere udgives på papir – friholdes fra streaming eller frivillig karensperiode for at opbygge forventning og fortsat sælge papir,
– den slørede grænse mellem forlag og selvudgiverforfatter trækkes skarpere med navngivne redaktører som garanter for kvalitet,
– redaktører præmieres ved prisuddelinger,
– mere nøgenhed fra afsender, lavere barre, mere ekstrem markedsføring
– store forlag søger i stigende grad forfattere, der også magter “at stå frem” og sælge varen,
– store oplag af bedstsælgende triviallitteratur fortsat på papir,
– streamingtjenesterne laver tids/lyttebegrænsninger,
– AI-autoindlæsning af al kommerciel normalprosa,
– AI-produktion af triviallitteratur,
– forfatteren “menneskeliggør” tekster,
– meget mere politisk poesi
– mere almindeligt med nødpoesi, undtagelsespoesi, krigspoesi, der forbigår den redaktionelle proces for at deltage i den offentlige debat, “mens” den sker
– norm med “gratis” litteratur til massen – der blot afbrydes af reklamer,
– en indtægtsbundgrænse nås – forfattere/indholdsproducenter må selv “claime” deres streamede værker på de store tjenester og får så del i reklameindtægter uden om kontraktroyalty, bøger, film, musik, podcasts,
– selvberoende, folkestøttede forfattere udgiver reklamefri-bøger gratis eller billigt – som politiske statements,
– papirbøger er eksklusive samlerobjekter og politiske i alle retninger,
– kunstneriske statements er normen, “kort, men hurtigt”, der trender, men i voksende grad bliver til relevante værker,
– kunst-NFT-trenden og blockchain stabiliserer sig og bliver en global undergrunds-bytteøkonomi,
– kunst-NFT afføder NFT-hoteller, hvor købere via kamera kan se, men ikke røre analoge “udgaver” af deres digitale kunstobjekter, herunder håndskrevne digte,
– “prompten” til en AI-fortælling og al anden AI-kunst vokser til både kunst- og almen produktionsform,
– visse landes underholdnings-AI’er censurerer emner og metaforer i produktionen af skrift, lyd og video,
– politiske linjer promoveres ved bestilte AI-bogserier – fra regimeskifte til “grønne forandringer”,
– digte udfolder sig frit i små oplag på papir, men har det digitalt svært – indtil hologramskærmen går i masseproduktion,
– menneskeoplæsninger regnes for eksklusivt,
– livetransmitterede digtoplæsninger bliver almindelige – uforstående kalder det “bederum”,
– små og store digtscener florerer,
– lyden af menneskestemmen og idiosynkratisk adfærd favoriseres,
– “frihed” er at være ærlig og oprigtig,
– “originalitet” betyder “subtile individualitetsmarkeringer i et socialt set gennemsnitsnormstærkt, selvregulerende samfund”,
– digtningen er som indhold uforanderlig, men kontraktudgivelser kan gennemtvinge salgsfremmende redigeringer ud fra øjebliksprognoser fra streamingplatforme, der kan få digtere til at selvcensurere eller lyve,
– utilpasbare forfattere kan også i Danmark blive både pariaer og helte – og tillige tvunget i udgivelsesskjul,
– digtningen i sin reneste form er selvudgivelse – litterater hærger formålsløst,
– digtere live-sælger deres hverdag med skrift, der spekuleres i, hvor hurtigt de brænder ud,
– poetisk renhed og naivitet er tilbage i højsædet,
– yngre og yngre digtere søges af forlagene til debutudgivelser,
– digtningen har det godt, digterne får det bedre – rollerne er klarere fordelt,
– ældre og kyndige digtere slutter sig sammen i KUNST (kunstens undren nakker skaberens tilblivelse) – et ego-neddæmpende apolitisk kredsløb af analoge og digitale happenings, der betaler sine digtere kollektivt med midler hentet fra likemindede støtter – som påmindelser om kroppens og det fysiskes realitet…

nej, nu bliver det måske for alvorligt… men digtningen ophører hverken med at findes, yde, byde; den bliver med sikkerhed presset af AI-automatisering og søgt underlagt og domineret af kommers, men en væsentlig del af udtrykket vil altid bare trække derhen, hvor der er fred og ro nok til, at folk kan høre sig selv.
– Alle behøver den der fred.