Du er nu
del af et digt
Så enkelt er det.
Og samtidig komplekst – betyder digt teksten i sig selv; er verden eller virkeligheden et digt, eller refereres til et faktisk, ikke-fremvist digt; og hvem eller hvad påstår dette og med hvilket formål? Og hvad var før nu, og hvad følger? Og hvad med tiltalen – er du
læseren af digtet, eller
digterens forestilling om forekomsten af en modtagende læser, eller
en forestilling om mange eller alle læsere,
eller at verden findes, eller
at læserens virkelighed er lig med læserens person, eller
at alt er kommunikation, eller
at det nytter at henvende sig, eller at
eksistensen består af henvendelser, eller
liv består i anerkendelse af det andet,
eller det hele på én gang?
Sådan kompleksitetshåndtering er, hvad hjernen er til for.
I skolen bliver vi trænet i at give menneskelige systemer betydning – talrækker, civilisationer, socialitet, geometri og matematik, farver og teksturer – hvilket vi som voksne har nytte af hver dag.
Vi får også indblik i betydningslag i digtningen: Hvordan digtets sprog refererer til skrift og til tale og ikke til ”den virkelige verden”; at mange ord kan støje, bestemte formuleringer forføre. At vores virkelighed udgøres af dét, vi kan beskrive og forstå.
Uden for skolens læringsproces behøver ingen forklare, hvad de forstår ved deres kunstoplevelser, men kan ganske enkelt nøjes med at nyde dem.
Det komplekse består så i, at både digter og læser må stille sig pivåbent hengivende over for digtets idé: Efter sengetid forleden dag kværnede mine tanker eksempelvis så meget om død, at jeg var nødt til at stå op og 38 gange lade hjernen flyde frit, før den holdt sin kæft:
# 38
død løb vist
tør for dø
hvad fortsætter hér?
Ønsket for et digt er, at det og læseren ”vokser” ved genlæsning. Fascination og nydelse af skriftsproget er dog ikke meget anderledes end sådan man har det med billedkunst, foto, dans, musik osv. med, men ikke desto mindre befattes digtningen tit med myter om ”særlig betydning” – hvilket ikke ses afspejlet i oplagsstørelserne, trods et voksende antal entusiastiske mikroforlag med egendistribution af papirbogsudgivelser. Der bliver bare flere titler. Med og uden kompetent redaktion.
Konkret siger Lyrikdebutantlisten 80 nye udgivne digtere i 2020, mens i alt 469 digtsamlinger på dansk blev optaget til biblioteksudlån samme år, 445 i 2021, 198 i sep. 2022.
Digtningen har gennemstået mange faser – hyldester, modstand, abstraktion, konkret, formeksperimenterende... Digtere, som skriver ud fra hverdagen og udbreder sig om sociale idealer til masserne på markedsbetingelser, slører grænserne til andre litterære genrer. I visse tilfælde med stor succes også hos mennesker, der ikke gerne læser lyrik.
Tidligere tiders sproglig eksperimenteren nød engang stor støtte fra ansvarsfulde forlag. I dag regnes hverken kritikeres eller digtlæseres begejstring af de store i branchen – kun salgstal tæller. Direktøren for Gutkind siger f.eks., at annoncer alene indrykkes for at fastholde de bedstsælgendes navne i folks bevidsthed, og førsteoplaget på 800 eksemplarer af ”Yahya Hassan” (Gyldendal 2013) spejlede ikke just folkelig betagelse af hæderlige, menneskeligt almengørende kulturopgørsdigte som relevant indkik over kulturmuren til islam. Bogen opnåede først økonomisk succes (til dato 150.000 ex) ved stigende mediefokus på knægtens kriminelle adfærd, mønsterbrydning og relation til islam – i dag i svimlende 20.000 artikler.
Hvis fysiske boghandlere således fører lyrik, er det fordi visse digtere faktisk sælger, eller er del af pensum eller kanon og derfor må føres. Og så står disse værker gerne på lager bagerst i butikken.
Man kunne have håbet, at digitale formater i netboghandlerne og på e-Reolen ville hjælpe med udbredelsen af nye digtere, men dén sakker fortsat langt efter papirudgivelserne – måske pga. epub-formatets autoombrydning, der knækker digtes linjer og spolerer digterens arbejde. Tak for dén seriøsitet.
“I krisetider bliver poesien til frontlinjeskrft, i krig til nødpoesi” sagde den ukrainske digter og aktivist Halyna Kruk i Dansk Forfatterforening for nyligt, og mente digte med indhold, der ikke kan afvente redaktionel behandling, men må ud nu!
Agitation og folkeappel? En flok danske digtere er for nyligt gået sammen om at skrive klimalitteratur. Selvkuraterede navne med gode redaktører. De skal nok sælge. Lidt.
Du har
nu været del af digt
det var godt
—
[ovenstående blev skrevet sep. 2022 af kenneth krabat på opfordring til bogmarkedet.dk‘s Bogforumkatalog 2022]
